stoevsen.dk - opskrifter





 


Søren og Jørgens 
ostekage m/ hindbær
     
           
             
  Bund:
250 g digestive kiks
90 g smør

Fyld:
11 blade husblaskoldt vand
400 g Philadelphia Light (flødeost)
¾ dl citronsaft
1 ¼ dl sukker (til ostecremen)
¼ l piskefløde
250 g hindbær (frosne kan bruges)
2 spsk. sukker (til hindbærcremen)
 
 


     

 

Sådan gør man:
Knus digestive-kiks (for eksempel i en plastpose). De skal være godt knust og ligne rasp.
Hæld op i skål og overhæld med smeltet smør.
Bland godt og hæld kiksemassen i bunden af en springform. Glat ud og stil i køleskab i 20 minutter.

Flødeost piskes med håndmixer. Tilsæt sukker og citronsaft.

Læg 5 blade husblas i koldt vand til udblødning.
Tag dem op – uden at vride dem (godt tip fra en smørrebrødsjomfru!)
Smelt husblassen i vandbad. 
Kom den smeltede husblas langsomt i ostemassen, mens der piskes. 

Vend flødeskum i ostemassen. Når det begynder at stivne lidt, lægges ostemassen oven på kiksebunden i springformen.

Blend optøede hindbær og sukker.
Smelt 6 blade husblas over vandbad og rør det i hindbærcremen. PAS PÅ at hindbærmassen ikke er for kold, så kan husblassen nemlig klumpe…

Hæld hindbærcremen over ostemassen.

For de avancerede: Tag en strikkepind eller lign. og lav et ”hvirvelmønster” i hindbær/oste lagene. 

Sæt ostekagen i køleskab i minimum 4 timer – gerne til næste dag.

Kan fryses.

       
           
 

 

 

 

opskrifter