Gode gamle danske ord... som bliver brugt alt for lidt!!!
OPDATERET 15. JUNI 2010

Bentøjet. "Årgh, den er gal med bentøjet i dag," sagde Steffen en dag helt uden at tænke over det. Og så gik der pludselig sport i at genfinde gode gamle danske ord, som er på vej til at forsvinde. Lad os få dem tilbage i sproget igen!

* * * * *

Bedaget. adj.: aldrende, gammel. En bedaget herre, jf. gubbe.

Bollemælk. Han stikker ikke op for bollemælk... betyder noget i retning af: han giver ikke op for ingenting. Oprindelse ukendt.
Bibliotekaren (d. yngre) skriver: "Bollemælk indgik tidligere i en sætning nogenlunde således: At nægte at stikke kornneg og høballer op (stikke op=lange op på loft el. vogn med fork) for noget så ringe som bollemælk. Altså at nægte hårdt arbejde for ringe betaling. Det har senere skiftet betydning til det, I har skrevet. Bollemælk er jo, som bekendt, en ret bestående af enten brødboller el. melboller kogt med varm mælk."

Bovlam. Oprindeligt brugt om heste, der var lamme eller havde anden lidelse i boven. Bruges også om mennesker, der er reagerer overrasket eller forstenet: Er du blevet helt bovlam, siden du ikke kan rejse dig op?

Daler. "Værs'go, min dreng, her har du en daler. Stik du ned til ismejeriet og køb dig den største iskage, du kan få..." Hvorfor bruger vi ikke navnet daler igen? Nu har vi jo en to-krone...

Døgenigt - betyder 'en der ikke duer til noget', 'en uduelig person'. Stammer ifølge Etymologisk Ordbog fra nedertysk dögenicht. Tak for tippet til Rune Enggaard Lausen!

Gavtyv/gavstrik. En værre spilopmager, kunne man også sige... Eller en kanalje, som der står i Nudansk Ordbog. "Kanalje"! Det kan vi huske, FEDT ord!

Gudbevares! Jaja, hvis det ikke kan være anderledes...

Erkendtlighed. Man modtager en erkendtlighed, dvs. man får en lille gave som tak, oprindeligt en taknemmelighed.

Flottenhejmer. Subst., person der optræder flot [til flot; vel efter pappenhejmer (s.d.) og vinnavne som Hochheimer, Rüdesheimer]

Formedelst. præp.: "ved hjælp af formedelst 80 kr. fik jeg en nydelig middag", giver ordbogen som eksempel. Kommer af plattysk vermittels.

Fruentimmer. Subst.: -et, plur. -e. Nedsættende ord for kvinde, stammer fra plattysk fruentimmer, jvf tysk frauenzimmer, egentligt 'stue for fruerne, kvinderne'

Huskekage. Andet ord for ørefigen, som der står i Nudansk Ordbog. "Han gav ham en huskekage - så ku' han lære det, ku' han!"

Klingende mønt. "Skal jeg betale i klingende mønt eller kan jeg overføre pengene senere?" Cirka sådan sagde Steffen engang til en telefonsælger eller noget i den stil... hvor kom det fra? Siden har vi brugt det jævnligt.

Kridthuset. Hvad er det for et kridthus? Og hvorfor er det godt at være der? Politiken gav svaret for noget tid siden: Kridthuse var almindelige i 1600-1700-tallet og var små cylinderformede metalbeholdere, som mange gik rundt med i lommen. Beholderen bestod af to rum med hver sit låg. Det ene rum var til opbevaring af kridt til regnskabsføring på en tavle. I det andet rum kunne man have småpenge, men her opbevarede man også små genstande, der mindede en om personer, som betød noget for en, og som man gerne ville gøre noget for. Derfor var det godt for en person at være repræsenteret i andre folks kridthuse. Og deraf udtrykket at være i kridthuset hos nogen.

Kålhøgen. Betyder vigtig, indbildsk, overlegen (og ikke overstadig og pjattet, som Steffen altid har troet...)

Le - endnu bedre i datid: det lo vi meget af den sommer. Vi bør bruge dette ord meget mere end grine! Ifølge Nudansk er ordet beslægtet med løjer.

Lemfældig, inspireret af en Mench (tidl. Propaganda) image-annonce. Hører sammen med for eksempel bjørnetjeneste til i gruppen af ord, der i dag forstås og opfattes på vidt forskellig (og modsat) måde, typisk af hhv. unge og ældre. Lemfældig betød oprindeligt at udvise forsigtighed,  i dag er den udbredte betydning at være sløset eller tilfældig.

Ludende - at have en ludende holdning. Tak, Grith, for input! Lude betyder at bøje forover eller falde, ordet stammer ifølge etymologisk ordbog fra indoeuropæisk og betød dukke sig.

Luffegaas (luffegås) = pingvin! Tina Gravgaard skriver: 
"Ordet blev brugt i 30´ernes Danmark for det, som vi kender i dag som en Pingvin. Det er jo et helt fantastisk ord, som burde komme i brug igen. Siden jeg fandt ud af det for ca. 1 år siden, er ordet Pingvin strøget i vores familie – nu er det en Luffegås."
Tak for tippet!

Lurendrejer. Ord for bedrager eller smugler. Kan stamme fra nederlandsk: lorrendraaier.

Pernittengryn. Person, der lægger vægt på ubetydeligheder jf. pedant, skriver ordbogen. Der findes en historie om, at naboen lånte et pund gryn af Per, og da naboen senere afleverede det tilbage, vejede Per grynene og måtte lægge 19 gryn til, før der var et helt pund gryn... Disse rykkede han så naboen for. Hvilket naboen blev sur over og omtalte siden altid Per som "Per-nitten-gryn"... Ifølge bogen 'Bevingede Ord' taltes oprindeligt blot om Nittengryn og siden Jens Nittengryn (eller Jens von Nittengryn). Adjektiv: At være pernitten.

Pivtøjet, eller hedder det pibetøjet?, betyder vel noget i retning af "hele udstyret" eller "det hele" (har ikke kunnet finde den officielle beskrivelse hverken i Nudansk eller 'Bevingede Ord'). En almindelig google-søgning viser, at der heldigvis er en del mennesker rundt omkring, der bruger det - for det er et fedt ord! 
Bibliotekaren (d. yngre) skriver: "Det hedder "pibetøj(et)", og hidrører oprindeligt, alt hvad der har at gøre med en tobakspibe."

"Plukke en høne", udtryk. Have et mellemværende af ubehagelig art med én, jf ordbogen. Kommer af tysk: ein hünchen mit jemand zu pflücken. Eng: I have a crow (en krage) to pluck with you...

"Sandt for dyden", udtryk. Brugt i stedet for en virkelig ed, skriver Nudansk Ordbog. Man kan være heldig at høre det endnu.

Slacks. Som Steffens moster altid brugte. Ord for lange damebenklæder, jvf ordbogen.

Sporenstrengs. Gammelt ord for 'øjeblikkelig'. Efter tysk spornstreichs, genitiv af spornstreich, som betyder 'hug med sporerne', det vil sige sporerne i hælen, for betydningen var oprindeligt 'i fuld galop'. 

Stadstøjet. "Han tog stadstøjet på". De fineste klæder, som der står i ordbogen.

Storartet. "Jamen, det er jo storartet!" Så er vi tilfredse og glade. Mere end gennemsnitligt. Ganske godt, faktisk.

Svumpukkel - fedt ord! Stammer ifølge Etymologisk Ordbog fra nedertysk og er sammensat af Swummen (jf. svømme) og pukel, som kunne betyde både pose, knude eller lille fyr. Ordet blev et sømandsskældsord og blev kendt derfra.

Sømme. "Det sømmer sig"

Utidig. Troede egentligt, at det betød noget lignende uller eller trøvle... Lars siger, at det betyder flabet. Nudansk Ordbog har to betydninger: 1) som sker i utide, malplaceret. 2) Ugidelig, søvnig, som fx. en ugidelig gaben. Om børn også: uartig på grund af træthed. Svensk otidig: Uforskammet, Engelsk untidy: uordentlig, Tysk unzeitig, utidig, afledt af utid ... og så er vi tilbage ved "som sker i utide", hmmm...

Vindbeutel. Jacob Gregers skriver: "Ordet kan vist kan oversættes til nutidsdansk: en knallert (utroværdig, uduelig og opblæst person)."

Vårhare. Kan man vel dårligt kaldes mere... (står ikke i ordbogen, i øvrigt, men ordet er for fantastisk til ikke at komme med her).

Yppe kiv. Ordet Yppe stammer fra oldnordisk yppa og betyder 'hæve i vejret, ophøje, berømme'. Kiv er navneord af kives, der stammer fra det forældede kive, der betyder strides (skændes jf. nedertysk). Yppe kiv betyder derfor ganske rigtigt 'så splid, skabe ufred, sætte et skænderi eller en strid i gang'. Beklager forvirringen - og tak til m.m for at gøre opmærksom på det!

* * * * *

 
Flere ord? Send forslag og inspiration til gamleord@stoevsen.dk